Vindstyrke
Kilde: DMI
Det er i dag mest almindeligt at anvende hastighedsbetegnelsen meter pr. sekund (m/s), også kaldet “sekundmeter”. Derfor er kolonnen med denne måleenhed fremfævet.
Roniveau (rød tekst) er tilføjet (Kilde: Jes Lysgaard: HAV QAJAQ, 2008, Books of Demand, København).
| Beau- fort |
m/s Roniveau |
Knob | km/t | Betegnelse | Observatione på land | Observationer på vand |
|---|---|---|---|---|---|---|
|
12
|
>32,6
Umuligt at ro Overlevelse |
>63
|
>117
|
Orkan | Voldsomme Ødelæggelser |
Luften fyldt med skum, der forringer sigten væsentligt |
|
11
|
28,5-32,6
Umuligt at ro Overlevelse |
56-63
|
103-117
|
Stærk storm | Talrige ødelæggelser |
Umådeligt høje bølger – havet dækket af hvide skumflager – sigten forringet |
|
10
|
24,5-28,4
Umuligt at ro Overlevelse |
48-55
|
89-102
|
Storm | Træer rives op med rode, betyde- lige skader på huse |
Meget høje bølger – næsten hvid overflade – skumsprøjt påvirker udsigten |
|
9
|
20,8-24,4
Umuligt at ro |
41-47
|
75-88
|
Stormende kuling | Store grene knækkes – tagsten blæser ned |
Høje bølger, hvor toppen vælter over – skumsprøjt kan påvirke sigten |
|
8
|
17,2-20,7
Erfarne/ Umuligt at ro |
34-40
|
62-74
|
Hård kuling | Kviste og grene brækkes af – besværligt at gå mod vinden |
Ret høje, lange bølger bølgekammen brydes til skumsprøjt |
|
7
|
13,9-17,1
Erfarne |
28-33
|
50-61
|
Stiv kuling | Større træer bevæger sig – trættende at gå mod vinden |
Hvidt skum fra brydende bølger føres i striber i vindens retning |
|
6
|
10,8-13,8
Erfarne |
22-27
|
39-49
|
Hård vind | Store grene bevæger sig | Store bølger – hvide skumtoppe overalt |
|
5
|
8,0-10,7
Øvede |
17-21
|
29-38
|
Frisk vind | Små løvtræer svajer lidt | Middelstore langagtige bølger med mange skum- toppe, evt. skumsprøjt |
|
4
|
5,5-7,9
Begynder/ Øvede |
11-16
|
20-28
|
Jævn vind | Støv og papir løftes – kviste og mindre grene bevæger sig |
Mindre bølger med hyppige skumtoppe |
|
3
|
3,4-5,4
Begynder/ Øvede |
7-10
|
12-19
|
Let vind | Blade og små kviste bevæger sig. Vimpler løftes |
Småbølger, hvor toppe brydes, glasagtigt skum |
|
2
|
1,6-3,3
Begynder |
4-6
|
6-11
|
Svag vind | Små blade bevæger sig | Ganske korte små- bølger, som ikke brydes |
|
1
|
0,3-1,5Begynder
|
1-3
|
1-5
|
Næsten stille | Røgen viser netop vindens retning |
Små krusninger uden skum |
|
0
|
0,0-0,2Begynder
|
<1
|
<1
|
Stille | Røg stiger lige op | Havet er spejlblankt |
Fra Søsportens sikkerhedsråd: “Værd at vide om vejr og bølger”:
Andre:
Wikipedia: Beaufort-skalaen
Kuldeskema
Kilde: Søsportens Sikkerhedsråd: “værd at vide om kulde og beklædning til søs”.
Wind chill factor – Kuldeindex
Kilde: Søsportens Sikkerhedsråd: “værd at vide om kulde og beklædning til sø
Windchill factor
Kilde: baadinfo.dk
Når vinden blæser, afkøles kroppen hurtigere, end hvis det var vindstille. Vinden reducerer den legemesvarme, vi prøver at opretholde. Og, jo større vindhastigheden er, des større er varmetabet. Det er det meteorologerne kalder Chill-effekt.
Windchill indexet er oprindeligt opstillet for at beskrive risikoen for forfrysninger ved lave temperaturer og øget vindstyrke. Den videnskabelige baggrund er noget usikker, men listen har i praksis vist sig anvendelig som tommelfingerregel.
Listen viser den temperatur, vi føler, når vinden afkøler kroppen.
