Spring til indhold

Tambohus

Hul i dæmningen

Fra det gamle hul – til Tambosundbroen 

Af Per Bach

Jegindødæmningens tilblivelse

Forbindelsen mellem Thyholm og Jegindø blev oprindelig opretholdt ved hjælp af et færgeri over Tambosund ved Tambohus. (Peder Tambo fik i 1830 kongelig bevilling til eneret på færgefarten)


Dæmningsbyggeri fra Jegindø

I årene 1913 – 15 blev der på Tambosunds smalleste sted, lidt nord for Tambohus, hvor sundet er ca. 300 m bredt, anlagt en fast landforbindelse, bestående af en vejdæmning fra begge sider, forbundet med en træbro over en 8 m bred gennemsejlingsåbning (Slusen) med en frihøjde på 1,6 m og en vanddybde på mindst 2,0 m ved dagligt vande.


Andreas Mortensen på vej hjem fra fiskeri i ”klapsammen-båden”. I baggrunden ses den gamle åbning, Slusen, som han netop har sejlet gennem. Billedet er fra før 1956.

Jegindø sogneråd ansøger om at måtte lukke Slusen

Vedligeholdelsen af dæmningen og broen påhvilede det daværende Jegindø sogneråd.

I 1943 indgav Jegindø sogneråd til ministeriet for offentlige arbejder andragende om tilladelse til at lukke gennemsejlingsåbningen i dæmningen med henvisning til vedligeholdelsesudgifterne på dæmningen.

Der blev anført, at gennemsejlingsåbningens tilstedeværelse medførte en ikke uvæsentlig fordyrelse af dæmningens vedligeholdelse og modvirkede dens stabilisering, og at gennemsejlingsmulighedens betydning for fiskeriet som helhed var stærkt formindsket efter åbningen af Jegindø fiskerihavn i 1939. Ansøgningen blev afslået ved ministeriets skrivelse i 1944 og efter senere fornyet ansøgning igen afslået i 1952.

Tilladelsen gives

I juli 1956 meddelte ministeriet med henvisning til en fornyet ansøgning fra Jegindø sogneråd, at: ”der ikke i teknisk henseende fandtes noget at erindre imod, at gennemsejlingsåbningen blev lukket, og at man derfor ikke mente at burde modsætte sig sognerådets ønske herom.”

Sognerådet i Søndbjerg-Odby kommuneprotesterer

Tambohus er beliggende i Søndbjerg-Odby kommune, som i aug. 1956 protesterede mod beslutningen. Ministeriet svarer retur, at der ikke har været fremført argumenter mod lukningen af gennemsejlingen, der vejer så tungt i forhold til Jegindø kommunes interesse i lukningen, at det er godtgjort, at de tilstødende kyststrækninger eller farvande i øvrigt vil lide skade som følge af lukningen.

Arbejdet med lukning af gennemstrømningen iværksættes af Jegindø sogneråd i sep. 1956 og gennemføres i løbet af samme efterår.

Landsretssagen

I 1960 anlagde Tambohusfiskerne sagsanlæg mod Jegindø sogneråd. Deres sagsanlæg blev behandlet af Vestre Landsret, og retten blev forlagt til Tambohus Kro, hvor krostuen blev ryddet og i to dage forbeholdt landsretten. 15 fiskere fra Tambohus og Jegindø havde anlagt sagen mod Jegindø sogneråd og krævede gennemsejlingen åbnet.

Landsretten frifandt sognerådet, og fiskerne blev i fællesskab dømt til at betale kr. 3500 i sagsomkostninger.

Økonomien bestemmer lukningen

Per Bach skriver. Når jeg læser Jegindø sogneråds og ministeriets argumenter for en lukning af gennemstrømningen, har det udelukkende været de rent økonomiske spørgsmål, der har vægtet, så omkostningerne ved at vedligeholde dæmningen for kommunen kunne minimeres.

Ordene miljø, vandmiljø og hensynet til fisk og fauna er ukendte ord, der ingen steder blev nævnt i argumentationen mod en lukning af gennemstrømningen.

Dette skulle 50 år senere vise sig at være de vægtigste argumenter for at skaffe midler til at foretage en genetablering af vandgennemstrømningen gennem Jegindø dæmningen.

Jeg har siden 1955 været ”sommerhusgæst” i Tambohus og har kunnet føle på egen krop, når vi badede og fiskede i fjorden, hvordan bundforholdene, fiskeriet og vandkvaliteten har ændret sig gennem årene.

Op igennem 1990’erne kontaktede jeg flere gange Thyholm Kommune og Kystdirekto-atet i Lemvig for at gøre dem opmærksomme på bund- og vandkvaliteten syd for dæmnin-en.

Daværende borgmester og amtsrådsmedlem Hanne Christensen tog sagen op i Ringkøbing Amts teknik- og miljøudvalg i 1999, men i 2001 blev projektet nedprioriteret som følge af nedskæringer i amtet. Forinden havde miljøskibet Limgrim foretaget målinger af iltsvindet i Tambosund sommeren 2001. Resultaterne heraf viste sig senere at blive brugbare for min argumentation over for miljømyndighederne.

HELHEDSPLANEN for Tambohusområdet

Alle i Tambohus snakkede om forværringen af fjordens vand, lugtgener, tilsanding af den gamle havn og dens forfald. Ingen gjorde noget ved det, og ved henvendelse til diverse myndigheder som enkelt person blev man ikke hørt.


Tambohus havn 2005

Dette resulterede i, at der blev indkaldt til stiftende generalforsamling påskelørdag d. 19. april 2003, hvor der var stor opbakning til oprettelse af Tambohus Bylaug.

Et underudvalg benævnt ”havne- og vandmiljøudvalge” blev nedsat med Thomas Normark, Steen Rysgaard og Per Bach (formand).

Der blev holdt møder og snakket og alle gode ideer og forslag til argumenter overfor myndighederne blev udtænkt.

I juli 2003 indkaldte vi til vores første pressemøde for at gøre offentligheden opmærksom på vore planer. Holstebro/Struer Dagblad og Thyholm Ugepost lavede en meget fyldig dækning af vore ambitioner for området, og i august sendte vi vore første ansøgninger til Ringkøbing Amt og Thyholm Kommune.

For at dokumentere og holde fast i vore argumenter overfor myndighederne udarbejdedes rapporten HELHEDSPLAN for Tambohusområdet i august 2004.

Helhedsplanen bestod af to delplaner, som hang sammen omkring ordene havne- og vandmiljø.

Ud over at beskrive havne- og broprojektet i skitseform blev der gjort en del ud af at redegøre for områdets miljø.

Turisme, bosætning og beskæftigelse blev brugt som argumentation for at investere i planen, så markedsføringen for Tambohusområdet fremover kunne slå på:
”frisk luft – masser af aktivitetsmuligheder – rent vandmiljø”

Myndighederne kontaktes

Bylauget var fra starten klar over, at opgaven krævede en mangesidet indsats for at det ville være muligt at realisere planen.

Der blev korresponderet, holdt møder, udvekslet mails og telefonkontakter med Thyholm Kommune (senere Struer Kommune) Ringkøbing Amt, Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, Friluftsrådet, EU-kontoret, Turistforeningen samt kontakt til en del lands-, amts- og lokalpolitikere gennem forløbet med at få projektet synliggjort.

Det hele skulle i sidste instans munde ud i at få bevilget de nødvendige økonomiske midler, så HELHEDSPLANEN kunne blive realiseret.

Miljøministeren går ind i sagen

Ikke mindst dæmningsprojektet har krævet en helt usædvanlig vedholdenhed og evne til at trænge igennem hos regionale og statslige myndigheder. I forløbet har jeg fået en del afslag på vore ansøgninger, men et afslag fik min jyske ”stædighed” til at betragte dette som en anledning til at overveje alternative muligheder for at komme videre med projektet.

Især staten (Skov- og Naturstyrelsen) var svære at få med på ideen. Afslaget blev begrundet med, at det kunne danne præcedens, samt at det ikke var bevist, at en gennemstrømningsåbning i dæmningen ville give de fra os påståede miljøforbedringer.

Men efter at vi havde været omkring daværende miljøminister Connie Hedegaard, som sendte klagen videre til et naturforvaltningsudvalg, og efter at Ringkøbing Amt havde bekostet en konsekvensundersøgelse af ilttilførsel til fjorden nord for dæmningen gennem en tænkt åbning i denne, lykkedes det at få bevilligen fra SN igennem, da undersøgelsen viste, at 70 % af vandet nord for dæmningen ville blive udskiftet i løbet af 4 døgn.

Hermed var der næsten givet grønt lys for projektet.

Den personlige kontakt til politikerne har været værdifuld i processen, og lidt lobbyisme skader vel ikke, når det bliver gjort på en begavet måde, som borgmester Martin Merrild udtrykte det ved en senere lejlighed.

Vigtige datoer for projektets gennemførelse

Den 24. oktober 2006 blev der givet grønt lys til at igangsætte broprojektet.

Og 16. november blev der ved et offentligt arrangement afholdt ”1. spadestik” til brobygningen i form af ramning af stålspuns.


1. spuns bankes ned.

Ca. 80 mennesker var mødt op, og pressen viste sin bevågenhed med radio, TV Midt-Vest og dagbladene. Der blev holdt taler ved amtets miljøudvalgsformand, Harry Jensen, Struers borgmester, Martin Merrild, Thyholms borgmester, Peter Gade, og bylauget ved Per Bach.

Efterfølgende traktement på kroen med pølsebord og øl.

Den 21. december 2006 blev der givet de sidste bevillinger, så havneentreprisen også kunne igangsættes.

Udførelse af bro – og havnebyggeriet

Rådgivende ingeniørfirma Havnecon Consulting Aps. ved ing. Jørgen Bülow Beck havde fra projektstart i samarbejde med Bylauget udarbejdet grovskitser og overslag over projekterne.

Ved projektgennemførelsen var Bülow Beck byggetilsyn.

Arbejdet med både brobyggeriet og havneanlægget blev efter forudgående licitation overdraget til entreprenørfirmaet Per Årsleff, stålbropladerne til Sonebjerg Maskinfabrik og havnespunsvægge til Erik & Henning Søe.

Indvielsesfest for broen og havnen

Herefterstartede en hektisk tid med at få afklaring på det bevillingsmæssige, da Ringkøbing amt skulle nedlægges og Struer og Thyholm kommuner sammenlægges. Det lykkedes med bl. a. stor velvillighed fra ny Struer Kommune og lørdag d. 2. juni 2007 kunne der holdes indvielse på byggeriet.

Tambohus Bylaugs formand, Herman Rømer, bød velkommen til de ca. 7-800 fremmødte gæster og overlod herefter styringen af festlighederne til konferencier Ole Brændgaard.

Borgmester Martin Merrild forestod den officielle indvielse af broen, som fik navnet:

Tambosundbroen

Der blev holdt taler af Skovridder Thomas Borup Svendsen fra Skov- og Naturstyrelsen og forhenværende borgmester i Thyholm Kommune Peter Gade. Pastor emeritus Børge Højberg fortalte om livet i fiskerlejet, Tambohus i første halvdel af 1900-tallet.

Til lejligheden var der forfattet en sang med titlen – Tambosund ånder igen – af Herman Rømer.

TAMBOSUND ÅNDER IGEN!


Tambosundbroen Tegning af Lisbeth Gottenborg

Mel.: Der dukker af disen……… 
Tekst: Herman Rømer

Nu ånder det atter. Nu høres den lyd
af bølger og svajende tang.
Det strømmer i sundet fra nord og fra syd,
og knægten, han fisker med stang
– dog ej for at tjene det daglige brød,
for sjældent er udbyttet stort.
     Men tiden, den går,
     og bølgerne slår
mod spunsvæg i brobuens port.

Et vekslende lys fylder dagene her,
og huden får sol og kulør.
Selv vandet er muntert. Det lugter ej mer’!
Ved broen er snak og humør.
Her mødes der men’sker, hvis sprog er lidt knapt.
De vandrer og cykler og kør’.
     Og strømmen, den går,
     og fisken, den slår
et smut under bro til Skalmør.

Her sejlede skuder på sundet med alt,
med fisk og med træ og med korn.
Og sundet var bredt, og dets vand var så salt,
thi her var ej dæmning tilforn.
Dog var her lidt barskt i en kuling fra nord,
for sjældent blev vinden lidt træt.
     Det stormede tit,
     og kysten blev slidt,
når fjorden forlangte sin ret.

Ja, her står nu broen i solskin og blæst.
Den pynter så pænt ved vor strand.
Og sejleren kommer her ofte som gæst.
Han drages af Limfjordens vand
og sejler fornøjet nu Jegindø rundt,
for strømmen er atter i gang.
     Her er, kan du tro,
     et sund og en bro;
og grund til at synge en sang.

Skrevet til indvielsen af den nye bro på 
dæmningen til Jegindø den 2. juni 2007 

 

Efterfølgende blev Tambohus Naturhavn indviet med indvielsestale af Per Bach.


Tambohus Naturhavn 2008 Foran toiletbygningen ses stenen med ”Springende hornfisk”

På kroens p-plads var der opstillet et stort telt i dagens anledning, og udenfor var der opstillet hoppeborge for børn og barnlige sjæle.

I teltet serverede bylaugets medlemmer skipperlabskovs og udskænkede fadøl til de mange fremmødte.

Underholdningen blev leveret af TØRFISK, og efterfølgende spillede Thyholms Allstars.

”Efterskrift” af Herman Rømer

Det bør til slut nævnes, at Per Bach, der uden diskussion gennem hele forløbet har været ildsjælen og trækhesten i hele projektet, i nov. 2007 fik tildelt Struerprisen, som han efterfølgende gav videre til Tambohus Bylaug, der i samarbejde med ham bestemte, at prisen skulle gå til et kunstværk ved havnen. Kunstværket forestiller ”Springende hornfisk” på en kampesten og er udført af den lokale kunstner, Steen Andersen. Stenen ses her på plænen.

 
Struerprisen 2007 – Per Bach Tambohus Bylaug 
SPRINGENDE HORNFISK udført af STEEN ANDERSEN

 

Ny badebro 2023

Ny badebro 2023

Så er byens badebro klar

Arkiver

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *